Business i Varde: Ny vækststrategi og flerårigt fokus på arbejdspladser
September 2026 blev en måned, hvor Varde Kommune lagde flere konkrete spor for kommunens erhvervs- og udviklingspolitik. Byrådet indgik en budgetaftale for 2027-2030, kommunen offentliggjorde arbejdet med en ny vækststrategi frem mod 2035, og en opgørelse fra Dansk Industri placerede Varde Kommune som nummer 38 i målingen af kommunernes erhvervsvenlighed. Tilsammen pegede beslutningerne på et ønske om at styrke rammerne for virksomheder, arbejdspladser, investeringer og bosætning, men også på områder, hvor kommunen selv havde vurderet, at der var behov for forbedringer.
Kort overblik
Den mest markante erhvervspolitiske melding kom 11. september, da Varde Kommune oplyste, at en ny vækststrategi var på vej. Strategien skulle bygge på en analyse af den eksisterende erhvervsservice, dialog med virksomheder og samarbejdspartnere samt forskellige dataindsigter. Målet var at skabe et grundlag for vækst, arbejdspladser og investeringer frem mod 2035.
Baggrunden var blandt andet Dansk Industris årlige måling af erhvervsvenlighed, hvor Varde Kommune indtog en 38. plads. Kommunen havde samtidig en ambition om at ligge i toppen af målingen. Placeringen blev derfor ikke præsenteret som et mål i sig selv, men som anledning til at gennemgå erhvervsservicen og prioritere de områder, hvor virksomhedernes vilkår kunne forbedres.
September bød også på en budgetaftale for 2027-2030, som 24 af 25 byrådsmedlemmer stod bag. Aftalen prioriterede blandt andet arbejdspladser og bosætning, velfærd på tværs af aldersgrupper samt investeringer i lokalsamfund. For erhvervslivet havde især koblingen mellem arbejdspladser, tilflytning og lokale investeringer betydning, fordi kommunens service og fysiske udvikling var en del af grundlaget for at fastholde og tiltrække arbejdskraft.
Kommunens egne oplysninger pegede desuden på, at turisme, produktion, Forsvaret samt landbrug og fødevarer var blandt de største erhvervsområder. Den kommende strategi skulle derfor tage afsæt i flere forskellige dele af det lokale erhvervsliv frem for én enkelt branche. Det gav september et tydeligt fokus på både eksisterende styrkepositioner og muligheder for nye investeringer.
Ny vækststrategi skulle samle erhvervsindsatsen
Varde Kommune oplyste i september, at arbejdet med en ny vækststrategi frem mod 2035 var sat i gang. Strategien skulle baseres på en analyse af kommunens erhvervsservice og på input fra virksomheder og samarbejdspartnere. Det var væsentligt, fordi erhvervsservice ikke kun handlede om kommunens kontakt til virksomheder, men også om hvor let det var at få vejledning, håndtere myndighedsforhold og udvikle projekter i kommunen.
Kommunen knyttede strategiarbejdet direkte til målet om flere arbejdspladser og investeringer. Dermed blev strategien placeret i et bredere udviklingsperspektiv, hvor erhvervspolitik, bosætning og kommunal planlægning hang sammen. For virksomhederne kunne en klarere fælles retning få betydning for dialogen med kommunen og for prioriteringen af de indsatser, der skulle understøtte udvidelser, etableringer og rekruttering.
Den nye strategi skulle bygge videre på styrkepositioner inden for blandt andet forsvar, fødevarer og energitunge virksomheder. Varde Kommunes geografiske og erhvervsmæssige profil betød, at indsatsen skulle favne både produktionsvirksomheder, landbrugs- og fødevaresektoren samt aktiviteter knyttet til Forsvaret og energi. Den brede tilgang gjorde det muligt at arbejde med forskellige typer arbejdspladser og investeringer, men stillede samtidig krav om konkrete prioriteringer i det videre strategiarbejde.
Kommunen fremhævede også en række tværgående indsatser, der skulle gøre det lettere at drive og udvikle virksomhed i Varde Kommune. Septembermeldingen beskrev ikke en færdig strategi med fastlagte initiativer, men et igangværende arbejde. Den lokale betydning lå derfor først og fremmest i, at kommunen havde indledt en samlet gennemgang af erhvervsindsatsen og koblet den til en tidshorisont frem mod 2035.
Erhvervsvenlighed blev et konkret pejlemærke
Dansk Industris placering af Varde Kommune som nummer 38 i målingen af erhvervsvenlighed blev et centralt udgangspunkt for kommunens nye erhvervspolitiske arbejde. Kommunen oplyste, at placeringen ikke svarede til ambitionen om en plads i toppen. Resultatet gav dermed et konkret pejlemærke for den efterfølgende vurdering af, hvordan virksomheder oplevede kommunens rammer og service.
En rangliste kunne ikke alene forklare, hvorfor en kommune lå på en bestemt placering. Derfor lagde Varde Kommune vægt på, at der skulle gennemføres en analyse af den nuværende erhvervsservice og indhentes erfaringer gennem dialog med virksomheder og samarbejdspartnere. Den tilgang var vigtig, fordi lokale forhold som sagsbehandling, infrastruktur, arealer, arbejdskraft og kontakt til kommunen kunne have forskellig betydning for forskellige brancher.
For virksomheder i Varde Kommune handlede målingen derfor ikke kun om kommunens placering i forhold til andre kommuner. Den pegede også på behovet for at omsætte erhvervspolitikken til en mere forudsigelig hverdag for virksomheder, der skulle søge tilladelser, finde egnede arealer eller udvide produktionen. September gav ikke svar på, hvilke konkrete ændringer der ville blive gennemført, men kommunen gjorde erhvervsvenlighed til et tydeligt tema i den videre udvikling.
Arbejdet med erhvervsvenlighed havde samtidig en konkurrencevinkel. Kommuner konkurrerede om virksomheder, investeringer og kvalificeret arbejdskraft, mens virksomheder vurderede kommunernes rammer over længere tid. En strategi frem mod 2035 skulle derfor ikke kun reagere på den aktuelle placering, men også skabe en mere langsigtet retning for Varde Kommunes kontakt med erhvervslivet.
Budgetaftalen koblede arbejdspladser og bosætning
Den 23. september offentliggjorde Varde Kommune budgetaftalen for 2027-2030. Aftalen var indgået efter to dages forhandlinger og havde opbakning fra 24 af 25 byrådsmedlemmer. Blandt de tre centrale prioriteringer var en taskforce med fokus på arbejdspladser og bosætning. Den prioritering viste, at kommunen betragtede tiltrækning af borgere og udvikling af arbejdspladser som tæt forbundne opgaver.
For lokale virksomheder var koblingen relevant, fordi adgangen til arbejdskraft ikke kun afhang af antallet af ledige stillinger. Den afhang også af, om medarbejdere og familier kunne se en fremtid i kommunen, og om lokalsamfundene havde de nødvendige tilbud. Budgetaftalens fokus på bosætning placerede derfor rekruttering i en bredere ramme, hvor kommunal service, boligmuligheder og lokale fællesskaber indgik sammen med virksomhedernes behov.
Budgetaftalen prioriterede samtidig velfærd på tværs af aldersgrupper. Det var først og fremmest et spørgsmål om kommunens service, men havde også en erhvervsmæssig dimension. Virksomheder var afhængige af, at medarbejdere kunne få hverdagen til at fungere med adgang til dagtilbud, skoler, ældrepleje og andre kommunale tilbud. Investeringer på velfærdsområderne kunne derfor påvirke kommunens evne til at fastholde og tiltrække arbejdskraft.
Endelig indeholdt aftalen investeringer i lokalsamfund. Varde Kommune beskrev dem som en del af indsatsen for at skabe bedre muligheder for lokal udvikling. For erhvervslivet kunne sådanne investeringer få betydning gennem mere attraktive byer og landsbysamfund, bedre grundlag for bosætning og øget aktivitet omkring lokale butikker, servicevirksomheder og foreninger. Aftalen fastlagde dermed en sammenhæng mellem kommunens budgetprioriteringer og de lokale rammer for erhverv.
Energitunge virksomheder og investorer fyldte i udviklingsplanerne
Varde Kommune oplyste i forbindelse med budgetaftalen, at kommunen fortsatte en målrettet indsats for at tiltrække energitunge virksomheder og investeringer. Kommunen skrev, at indsatsen allerede havde skabt betydelig investorinteresse, og at den derfor skulle have et flerårigt perspektiv. Meldingen knyttede den konkrete budgetaftale til en længerevarende erhvervsstrategisk opgave.
Tiltrækning af energitunge virksomheder krævede mere end ledige arealer. Den stillede også krav til energiforsyning, infrastruktur, planlægning, myndighedsbehandling og adgang til medarbejdere. Derfor var indsatsen tæt forbundet med den øvrige vækststrategi, hvor Varde Kommune skulle vurdere, hvordan kommunens styrkepositioner kunne omsættes til konkrete etableringer uden at stå alene som generelle ambitioner.
For de eksisterende virksomheder kunne nye investeringer give adgang til flere leverandør- og samarbejdsmuligheder. Samtidig kunne større etableringer øge presset på arealer, transport, elnet og arbejdskraft. Det var derfor relevant, at kommunen beskrev tiltrækningen som en flerårig indsats, hvor investeringer og lokal udvikling skulle ses i sammenhæng med kapaciteten i kommunen.
Budgetaftalens prioritering viste også, at Varde Kommune koblede investeringsindsatsen sammen med arbejdspladser og bosætning. En ny virksomhed kunne bidrage med beskæftigelse, men den lokale effekt afhang af, om kommunen kunne skabe rammer for medarbejdere og familier. På den måde blev energitunge virksomheder ikke behandlet som et isoleret erhvervstema, men som en del af kommunens samlede udviklingspolitik.
Kommunens erhvervsprofil spændte over flere sektorer
Varde Kommunes erhvervsprofil var i september beskrevet som bred. Turisme, produktion, Forsvaret samt landbrug og fødevarer var blandt kommunens største erhvervsområder. Det betød, at lokale virksomheder havde forskellige sæsonmønstre, kompetencebehov og krav til infrastruktur. En samlet vækststrategi skulle derfor kunne rumme både turisterhverv, produktionsvirksomheder, landbrug og fødevarevirksomheder samt aktiviteter med tilknytning til Forsvaret.
Turismen havde en særlig lokal betydning, fordi den skabte aktivitet i kystområder og feriebyer og understøttede virksomheder inden for overnatning, oplevelser, handel, transport og service. De øvrige sektorer havde i højere grad helårsproduktion og faste arbejdspladser. Forskellene gjorde det vigtigt, at erhvervspolitikken ikke blev udformet efter én virksomhedsmodel, men tog højde for både sæsonudsving og langsigtede produktions- og investeringsbehov.
Produktion samt landbrug og fødevarer var samtidig områder, hvor adgang til arealer, energi, transport og kvalificeret arbejdskraft havde direkte betydning for virksomhedernes muligheder. Varde Kommunes arbejde med en ny vækststrategi kunne derfor få lokal betydning, hvis det senere blev omsat til bedre koordinering mellem virksomheder, myndigheder og samarbejdspartnere. I september var der dog endnu tale om et strategisk forarbejde og ikke om en offentliggjort handlingsplan med gennemførte initiativer.
Forsvarets tilstedeværelse indgik også i kommunens erhvervsmæssige grundlag. Det gjorde forsvarsrelaterede aktiviteter til en del af den lokale profil ved siden af turisme, produktion, energi og fødevarer. Den brede sammensætning gav Varde Kommune flere mulige udviklingsspor, men betød samtidig, at den fremtidige erhvervsindsats skulle være præcis nok til at adressere branchernes forskellige vilkår.
September satte retningen, men flere beslutninger lå foran
Ved udgangen af september havde Varde Kommune offentliggjort en retning for det videre arbejde, men ikke alle resultater var synlige endnu. Vækststrategien var under udvikling, budgetaftalen gjaldt perioden 2027-2030, og arbejdet med at forbedre erhvervsvenligheden skulle bygge på analyse og dialog. Det betød, at virksomhederne i september især fik kendskab til kommunens prioriteringer og arbejdsform, mens de konkrete effekter skulle vurderes senere.
Den væsentligste erhvervspolitiske opgave blev at omsætte de brede mål til målbare og praktiske indsatser. Det gjaldt blandt andet kommunens erhvervsservice, dialogen med virksomheder, arbejdet med arealer og investeringer samt indsatsen for arbejdspladser og bosætning. En sådan omsætning ville være afgørende for, om ambitionen om en placering i toppen af erhvervsvenlighed kunne understøttes af ændringer, som virksomhederne mærkede i praksis.
Budgetaftalen gav samtidig et flerårigt økonomisk og politisk grundlag for prioriteringer inden for arbejdspladser, bosætning, velfærd og lokalsamfund. For det lokale erhvervsliv var betydningen især, at udvikling ikke blev behandlet som en enkeltstående kampagne, men som en opgave, der skulle forbindes med kommunens samlede drift og investeringer.
September 2026 blev dermed præget af strategisk forberedelse og politisk prioritering. Varde Kommune havde peget på erhvervsvenlighed, energitunge investeringer, arbejdspladser, bosætning og lokale udviklingsmuligheder som centrale temaer. De kommende skridt ville være at færdiggøre vækststrategien, følge op på analysen af erhvervsservicen og gennemføre budgetaftalens indsatser i de efterfølgende år.
